Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprogteam

Sprogteamet på skolen består af sprog- og kommunikationsvejledere samt en IKT-vejleder. 

Sprogteamets arbejde baserer sig på co-learning samt vejledning og vidensdeling med kollegaerne på skolen. Vi har et mål om, at alle elever skal have ”en stemme” ind i fællesskabet. Derfor vil vi sikre et kontinuerligt fokus på den enkelte elevs sproglige og kommunikative udvikling og sikre lige deltagelsesmuligheder for alle elever.

Kommunikationsmiljøet på skolen baserer sig på totalkommunikation, hvor eleverne bliver præsenteret for flere måder at kommunikere på. Det kan fx være gennem tegn til tale, kropssprog, symboler, via PODD-bogen og/eller gennem verbal tale. Vi har valgt at ensrette symbolsproget på skolen for at sikre fortsat læring i overgange fra klasse til klasse samt ved voksen- og lokaleskift. Symbolsproget baserer sig på PODD-materialet, som er udviklet af Gayle Porter.

Foto af PODD-bog

Sprog-og kommunikationsvejlederne 

Sprog- og kommunikationsvejlederne arbejder hovedsageligt med sprogvurderinger, co-learning og vidensdeling om specifikke sproglige vanskeligheder. Vi arbejder også med konkrete tiltag til, hvordan lærere og pædagoger kan udvikle elevernes sprog og kommunikation samt vejleder i implementering af ASK (Alternativ Supplerende Kommunikation).  

IKT-vejlederen

IKT-vejlederen fokuserer på co-learning og vejleder og vidensdeler i forhold til implementering af elektroniske kommunikationshjælpemidler og anvendelsen af digitale platforme i undervisningen.